Jellerød Have Grundejerforening
Indkaldelse til generalforsamling
Onsdag d. 16. marts 2011 kl. 18.30 i Rådhuskælderen Fredensborg Rådhus, Egevangen 3b, 2980 Kokkedal
Dagsorden
Pkt.1. Valg af dirigent
Pkt.2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år v./formand Danielle Angelo.
Pkt.3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Pkt.4. Forslag fra bestyrelsen:
Pkt. 5. Forslag fra medlemmernePkt.6. Forelæggelse af budget
Pkt.7. Fastsættelse af kontingent
Pkt. 8. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
På valg i år er: Gert Lusty, Danielle Angelo og Lisbeth Schwenn
Pkt. 9. Valg af to suppleanter.
Pkt. 10. Valg af to revisorer samt valg af én revisorsuppleant
Pkt. 11. Evt.
Bestyrelse:
Danielle Angelo (73), formand
Gert Lusty (42), næstformand
Marianne Munch (39)
Lisbeth Schwenn (57)
Lizzi Worm (101), kasserer
Revisorer:
Søren Lauritzen (50)
Jeppe Høier (111), suppleant
Regnskabsfører:
Solveig L. Jakobsen
Deltagere:
Brian Tofte Nielsen (6), Margit Eriksen (9), Jette & Erik Ankerstjerne (11), Elisabeth Harboe (14), Leila Ranners (16), Sven Erik Larsen (18), Bror & Lene Westman ( 21), Lene Hvas (22), Ole Møller Christensen (28), Børge & Annie Langaa (30), Birthe Hartmann Petersen (33), Eva & Jens Raasted (34), Margi Jakobsen (40), Eric Bramsen (41), Marianne Lusty (42), Inge Petersen (43), Anne Hooge (48), Lisbeth Rasmussen (49), Søren Lauritzen (50), Titia Sangster (51), Jette Hvolby (58), Allan & Margot Tanghøj (59), Dorthe & Kenneth Kisbye (60), Anne Salzwedel (68), Anne-Lise Marcussen & Asger Lykkegaard Nielsen (75), Birgitte Blad (77), Bente & Torben Hansen (78), Ylva Björk (79), Marianne N. Nielsen & Christian Lundberg (84), Bolette / Svend Erik Glahn (86), Sidsel I. Øiestad (89), Hanne Fehrmann (92), Jan & Sallie Lindstrøm (103), Frank Isdan (104), Martha M. Knudsen (112), Trygve S. & Ulla V. Nielsen (114), Ragnhild Dissing (118), Lykke Forchhammer og Rezwan Ali (120) , Anni Kronik (122), Pernille Dissing Sørensen (123)
Repræsenteret ved fuldmagt:
Niels Munk (3), Inge Astø (19), Britta Schade (25), Steen Hassing (32), Grethe Iversen (36), Bodil Høyer (38), Ole Piil Hansen & Gerda Mehl (45), Else Marie Henningsen (56), Hans Brofeldt (63), Per Foss (72), Hannah & Thomas de Leeuw (81), Corinna Glahn (98), Else Skou (109)
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Asger Lykkegaard Nielsen (75) som dirigent. Asger Lykkegaard blev valgt af en enig forsamling. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Bestyrelsens beretning v. formand Danielle Angelo
Bestyrelsen vil allerførst mindes vores forhenværende regnskabsfører
Hanne Andreassen, som i efteråret 2010 afgik ved døden. Hanne blev syg
for omkring fire år siden, blev opereret og fik et par gode år, men
sygdommen vendte tilbage og efter opslidende behandlinger, måtte hun
give op. Vi savner Hanne blandt os i bestyrelses- arbejdet men allermest
mest som en god veninde. Æret være Hannes minde.
I løbet af året har bestyrelsen holdt ti møder plus diverse møder med
regnskabsfører, revisor, gartner, Cowi, Nordkysten, Fredensborg Kommune,
advokat og andre mindre møder i forbindelse med budgettet,
gartneropgaver, byggesager og lokalplanssager.
2010 har budt på flere større arbejder, især har det som sædvanligt haft
at gøre med vand og rør.
Afvandingsprojektet
Kloakker
Brud på drikkevandsledning
Rødder fra vejtræer
Kildevældet på sydskrænten
Når vi i aften kommer til gennemgang af budgetterne, vil man kunne se,
at vi er begyndt at hensætte penge til større opgaver, som uvægerligt
vil komme i årene fremover.
Vi kan alle spørge os selv: hvorfor skal vores penge står hensat, har vi
ikke nok udgifter, og kunne man ikke blot tage problemerne, når de
kommer og så inddrive midlerne ad hoc. Det er bare en alt for besværlig
måde, og mange gange haster det. Et sprængt vandrør skal ordnes akut.
Der er trygt for bestyrelsen, at vide: her på denne konto har vi
heldigvis beløbet stående klar, så vi ikke skal røre kassekreditten.
Ifølge vores regnskabsfører er kassekreditten i virkeligheden for dyr
både at bruge af og at opretholde, måske bør vi nedlægge den?
En måned efter generalforsamlingen i april 2010 kom den første
vandskade. Fliserne under stien 87 – 92 var faldet sammen over et
hulrum.
Området blev afspærret og Nordkysten blev tilkaldt.
En TV-inspektion viste, at der ikke var brud eller revner i kloakrøret.
Vi frygtede naturligvis, det havde forbindelse til sagen i nr. 94,
eftersom vandet stod højt i det afløb, som blev etableret i 2008 (ud for
nr.88). På sin vis var der noget om snakken, men der skulle kun en
hurtig spuling i den øverste del af afløbsristen til, at vandet trak
sig. Konklusion var, at skybruddene i maj havde undermineret stien. Der
blev gravet, men man fandt ingen rørskader. Grus og jord var simpelthen
skyllet bort og havde efterladt sig et hulrum på ca. 2x2 m. Det var kun
et spørgsmål om at påfylde flere kubikmeter grus og etablere fliserne.
De skybrud vi havde i sommer oversvømmede mange riste, og i adskillige
gårde stod der vand omkring sokler. I aften kommer der et forslag til,
hvordan vi alle kan få ordnet vores tagnedløb både for og bag. I sommer
blev der installeret et perfekt nedløb med sandfang og med tilslutning i
kloakbrønden i gården. Regnvand trænger ind alle vegne, så hvis din nabo
ikke sørger for at få vandet bort fra husets sokkel, ja så løber noget
af det ind til ham. Resultatet bliver fugt under huset.
På nedenstående link kan man se, om ens hus oprindelig var projekteret
til at husejeren har lov til at føre tagvand til kloak
Gå ind på:
http://fredensborg.dk/borgere/bo+og+byg/byggesager/byggesagsarkiv
Byggesagsarkivet skriv Jellerød Have ud for ’Vej’
Du får nu: Beboelse (Nyopførelse) klik på "Vis byggesagen"
I september fik vi taget fat i et hængeparti fra sagen i nr.94, nemlig
afvandings -ledningen fra haven i nr. 94 til samlebrønden på den snoede
midtersti.
Da hele den lange sag om træet i nr.94 var forbi for tre år siden,
efterlod man afvandingsstrengen ned gennem haverne 94 til 98 fungerende
men ikke tilstrækkeligt renset. Vi havde brugt, hvad der var af midler
til sagen, så den streng fik lov til at vente. Nu fik vi den så endelig
tv-inspiceret og spulet igennem. Dette viste pæne rør, men med
gennemvoksning af rødder visse steder. Beskeden fra Nordkysten var, at
indtil videre ville ledningsstrækket kunne fungere, men vi slipper ikke
for at få det gennemfræset indenfor de næste par år. Undersøgelsen viste
også, at sidergrene ind til husenes forgård kan være fyldt med
trærødder. Det er os selv som husejere, der har ansvar for at holde
disse sidergrene rensede, så afledningen kan strømme til hovedledningen
og ikke ind under husets sokkel eller, hvad værre er, ind til naboen.
D. 22. november sidste år var Nordkysten bestilt til at komme med deres
spulevogn til en oprensning og gennemspuling af alle vore 36 snydebrønde
og regnvandsbrønde. Det tidlige snefald satte dog en effektiv stopper
for den plan. I mellemtiden har vi ændret tidspunktet på året til 11.
maj, en dato der fremover vil ligge fast.
Indtil nu har Gert Lusty været vores brøndrenser.
Hele afvandingsprojektet har også fyldt godt i 2010. Efter beretningen
vil Marianne Munch gøre rede for, hvor vi står nu, og hvordan fremtiden
ser ud for de gamle afvandingsledninger.
På kontoen ’Belysning’ vil man kunne se, at der i år er brugt et
uforholdsmæssigt stort beløb. Dette skyldes et kabelbrud i forbindelse
med en lysbærende pullert ud for sti 75 – 80. Der var gået fugt i
systemet med tæring til følge. Ledningen, som løber under stien har
forbindelse til måleren, som aflæser forbruget til stilamperne.
Elmåleren i nr.77 blev slået ud af funktion, og lyset forsvandt på hele
stien. Denne reparation kostede 30.000 kroner. Da ingen i bestyrelsen
var hjemme på det tidspunkt, trådte John Bonne heldigvis til og tog sig
af det. Tak til John
Vi har for år tilbage haft store udgifter til reparation af lysbærende
pullerter pga påkørsler. Lastbiler og større varevogne påkører en
pullert og i stedet for at chaufføren giver os besked, skynder de sig
væk. Disse reparationer er kostbare. Vi opfordrer alle beboere til at
være hurtige og få noteret bilens nummer, hvis de tilfældigvis er i
nærheden. Én gang sidste år lykkedes det at få fat i chaufføren på en
varevogn, og vi undgik udgiften.
En anden meget stor udgift var endnu et brud på drikkevandsledningen i
nr.43 på samme sted som i 2008, hvor udgiften lå på ca.30.000 kroner.
Dengang blev det en større sag, da trærødder generede. Det skyldige træ
var plantet lige ovenpå et hovedstik. Træet blev fjernet og bruddet blev
repareret med nedenstående konstruktion vist til venstre. På billedet
til højre kan man se repara- tionen med PVC rør.
Vi må være forberedt på flere brud på vandledninger, de er alle over
fyrre år gamle og lavet af et materiale, som med årene bliver stift og
derfor knækker, når den omkringliggende jord sætter sig. Derfor er vi
nødt til at have en konto med hensættelser, så en reparation straks kan
gå i gang.
Sydskrænten er igen meget våd. Der kommer vand ovenfor rørlægningen. Som
I ved, blev de gamle cementrør udskiftet med nye af plast i 2005
Med de mængder af vand der nu løber på skrænten, risikerer vi igen, at
der dannes søer på vejen nedenfor, disse søer er livsfarlige om
vinteren. I februar har vi holdt møde ved skrænten med Mogens Kruse
Pedersen fra Nordkysten for at få en ekspertvurdering. For en sikkerheds
skyld er der på 2011 budgettet sat beløb af til dette formål under
’uforudsete udgifter’. I deklarationer fra 1967 og 1983 er
kildevældsproblemet første gang nævnt. Dengang skrev man, at grunden til
rørlægningen var, at situationen var ’uholdbar på grund af at…”der er
fare for at vandet løber ned og ud på vejbanen, som bliver isglat til
fare for trafikanter både gående og kørende”. Samme problem som har
gjort at bestyrelsen mener, der nu må gøres noget. I 2005 blev det gamle
drænsystem renoveret, det har fungeret indtil nu. Vi kan leve med, at
skrænten er våd – endda meget våd – arbejder man på skrænten, synker man
i til midt på skinnebenet. Hvad vi ikke kan leve med er, at der dannes
søer på vejen og fortovet nedenfor. Disse søer vil i perioder fryse til
og udgøre en skøjtebane. En afspærring af de tilfrosne område er umuligt
at administrere, og i øvrigt tilhører fortovet kommunen, som står for
snerydning og fejning. En afspærring vil således være i vejen for deres
maskiner, og hvem skal sørge for afspærring, når det pludselig en nat
bliver frostvejr?
Vi har modtaget tilbud på en supplerende rørføring, på skitsen her kan
man se, hvor det vil blive etableret.
___________________________________________________________________
Vores asfalt har lidt under frosten, og i lighed med sidste år er vi
nødt til at få lappet, som det ses på disse billeder
Bestyrelsen har indset, at en fuld asfaltering er en uoverkommelig
udgift ikke mindst pga vores mange andre udgifter rør, vand, sne etc.
etc. Man kan komme langt med lapninger, og faktisk er vejen ikke helt så
slem som sidste år.
Desuden vil bestyrelsen arbejde på at få Fredensborg
Kommune til at deltage i de udgifter, da der er meget trafik til
stationen. Det bliver en sag op ad bakke, andre har prøvet, kommunen
holder fast på, at Jellerødgårdsvej er privat fællesvej, men i ældre
dokumenter er vejen markeret som ’kommunevej’ Det ender hver gang med
påstand mod påstand. Men som i sagen med ejerskab af kloaknettet, mener
bestyrelsen det er værd at protestere.
Netop pga denne sag har vi trukket på kontoen: Advokat.
Historien er følgende: Fredensborg Kommune har planer om at skrive
Jellerød Haves spildevandsledninger helt ud af eget regi og over i
’privat system’ Dette gør os pludselig til de, noget forbeholdne, ejere
af vores eget kloaksystem, med alt hvad dertil hører af udgifter.
Som sagt sidste år var vi ikke til sinds blot at lade kommunen handle,
uden i det mindste at protestere.
D. 18. januar i år skulle der afholdes en skriftlig høring på
Fredensborg Rådhus. Marianne Munch arrangerede i al hast møde med
advokaten og medbragte alle
de af vore dokumenter, som vedrørte sagen. Her skal lige siges, at
Christian Lundberg JH 84 har været en stor hjælp. C.L. arbejder på
Gribskov Kommune og har til dagligt at gøre med spildevandsregler.
På rekordtid fik advokaten udarbejdet følgende:
”Indsigelse til høringsforslag – Spildevandsplan 2011 – 2020” :Indsigelse mod spildevandsplanen
Denne indsigelse blev afleveret på rådhuset dagen før fristen udløb.
Indsigelsen er, som I ved, sendt med ud i ’hele pakke’. Nu er det blot
at vente på høringssvaret.
____________________________________________________________________
Vejtræer er også en udgift. Træet ud for nr.52 har vi været nødt til at
fjerne. For det første var der store rødder på vej ind i forhaven, for
det andet har husets ejer i flere år selv kæmpet mod rødderne. Og
ydermere var det alligevel et af de træer, der stod for at skulle
fjernes, eftersom det voksede ovenpå en kloakledning. Samme træ havde
også mange rødder ind i gården til nr.51. Ejerne i 51 kæmper også mod
rødder fra det træ, som vokser ud for deres parcel. Vi har lovet, at det
bliver fjernet på et tidspunkt. Men med et evt. ja til aftenens
afstemning om en udskiftning af vore træer, bliver der ikke flere
udgifter til rodskæringer og fældning. Det er værd at huske på, når der
skal stemmes om vejtræsudvalgets forslag i aften.
___________________________________________________________________
Sne er også en slags vand, og allerede midt i november blev JH dækket af
sne.
Som alle ved fulgte der flere måneder med frost og sne, hvilket var
skyld i, at vores budget for glatførebekæmpelse næsten blev sprængt. Vi
har for to år siden byttet til et naturprodukt kaldet Urea, som ikke er
så hårdt mod naturen. Der er 200 kroners forskel pr udbringning ml. alm.
salt og Urea, hvilket naturligvis kan ses på regningen.
Bestyrelsen er i vildrede mht, hvilken standard beboerne
ønsker/forlanger. Behøver vi rense kørevejene, kunne man ikke nøjes med
en gangsti? Bilerne kan så køre efter forholdene, som man gør i Oslo.
Når vi tager i betragtning, at bakken op ad Jellerødgårdsvej bliver
ryddet af kommunen og, at hernede hos os er der plant, kunne bilister så
ikke klare sig uden saltning? Så snart man når bumpet ved
Jellerødgårdsvej, er der ingen problemer, da kommunen har overtaget
snerydningen af vejen.
Kommer der pludselig en meter sne, er det klart, at der må ryddes med
plov.
Med en diskussion efter beretningen ønsker bestyrelse en tilbagemelding
på flg:
Hvor meget forventer I som beboere?
Hvor meget forlanger I?
Hvor meget kan man selv gøre?
I hvor udstrakt grad er stærke folk villige til at give en svagere nabo
lidt hjælp?
Kan man ikke selv rydde omkring sin bil og bagved?
Skal vi salte eller gruse, bemærk at prisen er den samme om det er salt
el. grus nemlig kr.750 pr. udbringning
Når vi valgte at gå bort fra grusning, var grunden den, at gruset om
foråret bliver skyllet ned i ristene som så koster at få renset. Med den
nu faste årlige oprensning om foråret, er det klaret..
Snerydningen er og bliver et dilemma for bestyrelsen.
____________________________________________________________________
På fællesarealet er en gruppe friske beboere begyndt at rydde områder,
som er groet til med invasive arter; gyldenris f.eks. som indskrænker
vores smukke område. Millioner af brændenælder er trængt længere og
længere ind mod midten, så vi til Sankt Hans næsten ikke kan stå om
bålet uden at komme i nærkontakt med en skov af brændenælder. Gruppen
har ryddet omkring bålpladsen og åbnet ind til de tre smukke lindetræer.
Alt sammen noget der vil kunne ses til foråret. Hækken mod nord fra
basketbanen og ned til spisepladsen er klippet ned. De ryddede områder
vil indgå i græsslåningen, så disse områder forbliver græs og ikke
ukrudt. Til sommer er det meningen, at den viltre hæk på højre side, når
man går ned mod skuret, skal klippes godt ind og ned. Brombær får
naturligvis lov at blive, mange er glade for at plukke bær i
sensommeren. Skrænten øst for redskabsskuret op mod bebyggelsens nr. 40
bliver mere eller mindre holdt af Margi Jakobsen, som går og planter og
pusler. Snart vil vi se en lys skrænt med enkelte blomstrende buske og,
hvor underskoven kan få luft til at vokse op igen. Der bliver ikke
fjernet rødder, da de skal holde på jorden. På en fællesdag – måske til
foråret – skal vi forsøge at beskære de selvsåede træer ved
trappenedgangen ved børnehaven. For mange år siden har der været frit
indkig over plænen, nu er der helt lukket til. Der er ingen grund til,
at vores smukke fællesareal lukker sig om sig selv.
Vi har to årlige fejninger på vejene i JH forår og efterår.
I løbet af året sker der hyggelige ting i Jellerød Have. Vi kan fortælle
vore nye beboere, at forår og efterår afholdes frivillig fællesdag, hvor
vi mødes kl.13 og arbejder i hele området med lugning, klipning,
rydning, indsamling af kvas og mindre nedfaldne grene. Der bliver
undertiden omdelt drikkevarer og kl.16 mødes vi ved skuret til kage og
kaffe. Ved efterårets fællesdag inviteres alle til spisning i det fri,
eller i pavillonen, hvis vejret er dårligt.
Vores nyindflyttede beboere opfordres til at være med, det er meget
fornøjelige dage.
Forårets fællesdag bruges bl.a. til at sanke til Sankt Hans bålet. D.23.
juni er der fælles spisning på græsplænen og bålet tændes kl.21.30.
Vi har et udvalg som arrangerer Jelle Kolle. Betegnelsen dækker over en
spiseklub, som er for alle, der måtte have lyst. Man mødes for det meste
i medborgerhuset Egedal til spisning og eksempelvis foredrag,
billedvisning, rejsebeskrivelser og andre emner. Udvalget består af
Asger Lykkegaard 75, Hanne Fehrmann 92 og Rie Henningsen 56, som står
for det hele også omdeling af program og tilmeldings- blanket. Der
betales et mindre beløb for middagen, og man medbringer sin egen vin.
Arrangementerne kan også være et museumsbesøg, en udflugt eller en
cykletur med madpakke. Vi opfordrer jer til at prøve og få et indtryk
af, hvad det drejer sig om, det er meget hyggelige og lærerige
arrangementer!
I februar-marts slår vi katten af tønden på den snoede midtersti med
efterfølgende varm kakao, flødeskum og fastelavnsboller. De voksne får
en lille en til halsen. I år mødte der 75 mennesker op, som spiste 75
boller og drak 14 l kakao.
I september måned afholdes loppetorv, som også foregår på den snoede
midtersti. På utallige opfordringer vil der i år blive slået sedler op,
men kun i vores nærområde, da vi ikke ønsker professionelle indkøbere
fra hele Sjælland.
Asger Lykkegaard har oprettet en gruppe kaldet Træfælderne som mødes
jævnligt, når vejret er til det. Gruppen fælder de træer som enten
generer, er gamle eller står uden at forskønne området. Vi har haft en
hortonom på besøg, som afmærkede de træer der successivt skal fældes. I
2010 blev der også fældet en stor birk på dong-trekanten ved nedkørslen
til JH. Birken havde længe generet en husejer, da træet tog al sol fra
haven.
Vi har det meget hyggeligt på disse dage, og de medvirkende indkasserer
brænde til deres ovne. Gruppen fungerer også som en form for opryddere
f.eks. ved at indsamle nedfaldne smågrene, kvas og mindre stammer som
ligger og flyder på fællesarealet. Gruppen er sjældent fuldtallig, man
møder op, når man har tid, der skal dog meldes til Asger, om man kommer
eller ej, da der helst skal medvirke et par stærke mænd med motorsav,
for at det skal have mening.
Formandens betragtninger:
Jeg er blevet bedt om at nævne en kedelig tendens, som handler om
anonyme klager. Telefonopkald hvor røret bliver lagt på, uden at folk
ved, hvem der er i den anden ende, eller sedler i postkassen. Det kan
være klager over hundegriseri, manglende snerydning eller hunde der gør
uafladeligt. Anonyme klager er ikke rart. Prøv i stedet at gå ind til
naboen/genboen og fortæl, hvad der generer. Hvis man henvender sig
høfligt, får man som regel pænt svar, og man kommer meget længere.
En hund der står og galper i haven af bar kedsomhed bør kaldes ind. Vi
får klager fra folk, som er generet af hundes idelige, grundløse gøen.
Naturligvis skal en hund have lov at reagere på fremmede, men unødig
konstant gøen er uudholdeligt og kan ikke accepteres slet ikke i så tæt
en bebyggelse som vores. I yderste instans risikerer ejeren en
politianmeldelse. Der følger pligter med, når man vælger at holde hund.
Her efter vinteren når sneen er smeltet, afsløres et sandt svineri nede
på fællesarealet. Man kan næsten ikke færdes uden at træde noget op
under skoene. Alle hundeejere bør gå rundt med poser i lommerne og samle
op efter deres dyr. Forældre, der lader børnene lufte hund, skal
indprente dem, at det hører med til at lufte hund at samle op efter den,
det skal sidde på rygraden. Poserne skal med hjem i skraldespanden og
ikke, som vi også ser, smides i området. I år har vi fået syv nye hunde
i Jellerød Have, hvis de syv, plus dem der i forvejen boede her, alle
skal efterlade sig noget, bliver her ikke til at gå. Så bliver det som
et læserbrev beskrev forleden, at på Østerbro må fodgængere hoppe fra
flise til flise for at undgå at træde i noget griseri. Vi ved godt, at
mange udefra lufter deres hunde på vores fællesareal, så problemet
opstår ikke kun fra vore beboere. Når vi møder fremmede hundeluftere bør
vi alle pænt gøre opmærksom på, at med mindre man har 110% kontrol over
sin hund, skal den være i snor, og der skal samles op. Anne Salzwedel og
Anni Langaa går tur hver dag med deres hunde, de samler ikke alene op
efter deres egne men også, hvis der ligger fra andre hunde i nærheden.
Har man én gang prøvet at træde noget ind på måtten derhjemme, glemmer
man det ikke. Det er hensynsløst overfor os andre. Så lær jeres børn
det, og gå foran som godt eksempel – DER SKAL SAMLES OP!
___________________________________________________________________
Et andet problem er motorstøj fra værktøj og haveredskaber. På
opfordring opfrisker vi lige de regler, som ved afstemning blev vedtaget
på generalforsamlingen i april 2005: der må ikke benyttes motoriserede
maskiner lørdag-søndag ml. 12 og 14 og fra fredag til søndag efter
kl.18. Forbuddet gælder fra 1.april til 1. oktober.
Her fem år senere må det konstateres, at reglerne ikke overholdes.
Motoriserede hæk- klippere og plæneklippere benyttes lystigt på de
forbudte tidspunkter. En motoriseret hækklipning fandt sågar sted en
lun, solfyldt lørdag aften kl.21 og græsslåninger lørdag-søndag midt i
naboers frokost på terrassen.
Vi bor bogstavelig talt på skødet af hinanden, der er et par meter til
naboen, så både støjen og udstødningen fra maskinerne er meget
påtrængende.
Et forslag kunne være, at vi indfører faste græsklipningstider - oh
hvilket helvede, men så er det overstået! :). Det er faktisk indført i
andre grundejerforeninger.
Det er selvfølgelig upraktisk, hvis det øsregner på lige de tidspunkter…
Hvis ikke det bliver bedre i løbet af den kommende sommer, må vi lave en
ny afstemning på næste års generalforsamling. Nu ser vi, om denne lille
påmindelse hjælper…
Enkelte beboere har henvendt sig og bedt om, at emnet solenergi og
fjernevarme tages op i aften. Solenergi er en indlysende energikilde og
vore tage egner sig til at placere solceller på. Er der ikke interesse i
forsamlingen, så vil vi ikke bruge tid og kræfter til at gå i lag med
kommunens afdeling for lokalplaner. Det bliver et stort arbejde, men da
der kun er én vej for oliepriserne og det er opad, er det oplagt at
udnytte solens energi. Så forhåbentlig kan der næste år fremsættes
forslag om denne vedtægtsændring. Vi lægger ikke op til, at alle 123
huse skal sætte solceller op, men vi ønsker et fingerpeg i retning af,
om idéen er god eller dårlig, og om nogen er interesserede. Andre igen
har efterspurgt fjernvarme, har det nogen interesse?
Der gøres nu i god tid her opmærksom på, at næste generalforsamling vil
blive indkaldt elektronisk, og at ’hele pakken’ vil blive kommunikeret
til beboerne elektronisk. Vi bruger så meget papir, og vi bruger en del
penge på at få det trykt. Og ikke mindst - det er et kæmpe arbejde, og
så er der de stakkels træer...
Beboerne i JH har været forvænt, der har ligget en forventning til, at
alt afleveres i postkassen. Nu har den elektroniske tidsalder eksisteret
i mange, mange år, og nu er det slut med papirfråseriet i JH. De ca. 20
beboere som ikke er ”på” vil stadig få det i papir. Men man kan ikke
længere komme og sige, at man hellere vil have det i papir.
Vi har en webmaster Erik Ankerstjerne som er mere end villig til at
hjælpe dem der har behov, og Erik lægger alt materiale fra i aften ud på
hjemmesiden.
Bestyrelsen takker alle, som i det daglige står os bi og som møder op på
fællesdage både dagene med og uden middagsservering
Tak til John Bonne som passer stibelysningen og reparerer diverse og som
byggede den flotte trappe, til Jens Rasted, Erik Bramsen, Børge og Anni
Langaa, revisor Søren Lauritzen og Lis som begge en stor hjælp på
fællesarealet, til Anne Salzwedel, Margi Jakobsen, Lene Holm, Lene Køie
og Rie Henningsen for rydning af områder på fællesarealet og på
sydskrænten, til Leila Ranners og Inge Astø, til Jelle Kolle gruppen,
træfældergruppen, Erik Ankerstjerne som redigerer hjemmesiden og straks
lægger rettelser ud, når jeg sender det til ham og ikke mindst til alle
dem, der møder op med hakke, skovl og spade og godt humør på
arbejdsdagene.
Tak til Anne-Lise og hele vejtræsgruppen for det store arbejde med at nå
frem til deres forslag i aften.
Slut på bestyrelsens beretning
Debat i
salen
Bestyrelsen ønskede derefter forsamlingens tilkendegivelse om henholdsvis snerydning og hundehold.
2.2 Snerydning
Snerydning har i vintersæsonen 2010 været en uforholdsmæssig stor post (knap 93.000 kr.) på budgettet. Bestyrelsen vil gerne nedbringe denne post og vil derfor gerne høre forsamlingens mening og forventninger til snerydningsniveau og -standard. Kommunen foretager snerydning fra og med første vejbump for enden af bakken og op til stationen, ligesom de foretager snerydning af den røde sti langs sydskrænten.
Spørgsmål fra formanden: Hvilken standard ønsker man, hvor meget ønsker man sne-rydningen skal tynge på regnskabet? Kan JH’s egen snerydning reduceres til en sti for gående, således at bilerne kører uden saltning? Og hvor meget kan den enkelte beboer selv bidrage med? Kunne man forestille sig, at yngre og stærkere kræfter hjalp ældre og svagere beboere med snerydning på stierne, som husejerne selv står for? Skal vi salte eller gruse?
Lisbeth Rasmussen (49): Snerydningen i 2010-2011 har været mangelfuld, idet der ikke er ryddet sne, kun smidt grus. Var ikke tilfreds med niveauet.
Bestyrelse: Der blev nu ryddet sne, men der blev til gengæld ikke brugt grus, da vi sidste år bestemte ikke at gruse, men at gå over til natursalt Urea. Bestyrelsen har forsøgt at holde snerydningen på så lavt et blus som muligt, så udgifterne ikke løb løbsk. Det til trods har den langvarige sne- og frostperiode betydet en udgift i størrelsesordenen 93.000 kr. – langt over en fordobling af tidligere års snerydningsudgifter.
Allan Tanghøj (59): Var enig med bestyrelsen i at nøjes med at rydde for gående og lade bilerne selv køre sneen til. Det gør de uden problemer i både Norge, Sverige og andre nordiske lande.
Anne Salzwedel (68): Istemte forslag fra Allan Tanghøj - ingen rydning af vejene, kun til fodgængerne.
Ragnhild Dissing (118): Støttede også dette forslag – især fordi snebunkerne, der hober sig op foran bilerne efter snefejning, i virkeligheden er til gene for bilisterne.
Sidsel Øiestad (89): Støttede ligeledes forslaget om et fodgængersti. Mindede bestyrelsen om dog at huske rydning til cyklisterne.
Bestyrelse: Stien vil også være for cyklister.
Frank Isdan (104): Hvis snerydning ophører, kræver det, at alle bilister har monteret vinterdæk.
Bestyrelse: Det er bilisternes eget ansvar at sørge for, at bilerne er udstyret i overens-stemmelse med sæson og vejrlig.
Gert Lusty (42): Hvad med renovationsfolk?
Bestyrelse: Alle husejere har pligt til at rydde uden for egen parcel og fra havelåge til skraldespand. Sammen med de ryddede gangstier bør det være nok til at stille renovations-folkene tilfreds. Der blev mindet om fra salen, at stirydningen skal holde en bredde, så skraldefolkenes sækkevogn kan komme ind.
Jette Ankerstjerne 11: Vi må i fremtiden påregne længere og strengere vintre, så medmindre posten til snerydning skal vokse, er det nødvendigt at sænke niveauet. Vinterdæk på biler er folks eget ansvar.
Lene Hvas (22): Ønskede vejledende afstemning om at reducere niveauet for snerydning.
Bestyrelse: JH har en ansvarsforsikring, som forpligter JH og beboerne til at rydde sne og forhindre glat føre. Det gælder imidlertid kun stierne, ikke vognbanen.
Gert Lusty (42): Kunne man eventuelt reducere snerydning til et smalt kørespor til biler foruden snerydning til gående?
Bestyrelse: Det giver ingen mening, idet der så fortsat vil være problemer med ophobet sne foran bilerne, og det giver heller ikke den ønskede besparelse.
Debatten bølgede frem og tilbage, uden at der kom nye betragtninger på bordet. Dirigenten opsummerede derfor debatten og bad forsamlingen markere deres holdning til snerydning.
Konklusion (snerydning)
Bestyrelsen ønskede en vejledende afstemning om, hvorvidt JH kan nøjes med reduceret snerydning, det vil sige fortrinsvis for gående og cyklister.
Langt størstedelen af de fremmødte var indstillet på at afprøve en reduceret model til næste år for derefter at gøre status til næste generalforsamling. De 36 snydebrønde vil fremover blive renset årligt, hvilket medfører, at der kan gruses frem for at salte. Gruset, som vaskes ned i snydebrøndene, fjernes ved den årlige rensning, så brøndene ikke staser til. Prisen er stort set den samme.
2.3 Hundeefterladenskaber
Hundeluftning på JH’s arealer er et voksende problem, idet langt fra alle samler op efter deres hunde. Den strenge vinter med den megen sne har bevirket, at især fællesarealet, men også gangstierne nu flyder med usædvanligt mange hundeefterladenskaber. Anne Salzwedel (68) og Anni Langaa (30) gør en stor indsats for at rydde fællesarealet for hundeefterladenskaber. Problemet er imidlertid så omfattende, at de ikke kan klare det alene. Bestyrelsen vil derfor gerne høre forsamlingens mening og ønsker en vejledende tilkendegivelse af, om forsamlingen bakker op om en intensiveret indsats over for hundeejere.
Spørgsmål fra bestyrelsen: Hvad kan JH gøre for at komme hundeefterladenskaber på stisystemer og fællesareal til livs? Hvilke forslag har forsamlingen?
Inge Petersen (43): Mange hundeluftere – både børn og voksne - kommer udefra for at lufte hunde på fællesarealet.
Bestyrelsen: Det er bestyrelsen bekendt med, og det gør ikke udfordringen mindre (se i øvrigt bestyrelsens beretning om hundeproblemer). Gode forslag fra forsamlingen imødeses derfor.
Rezwan Ali (120): Fremsatte forslag om opsætning af standere med hundeposer, som virker præventivt. Rezwan har positive erfaringer med metoden fra Østerbro, hvor han tidligere har boet.
Bestyrelsen: Vi forholder os positive over for forslaget.
Debatten fortsatte lidt frem og tilbage, uden at der kom nye betragtninger på bordet.
Formanden efterlyste en tilkendegivelse fra forsamlingen om, at vi har et problem, og at alle hundeejere skal være med til at løse det. Der var flertal herfor ved håndsoprækning. Dirigenten opsummerede derfor, at der tilsyneladende er bred enighed om, at alle beboere generelt gerne må tage hundegriseriet alvorligt og gøre en indsats for at forhindre det. Møder man fremmede hundeluftere, som ikke samler op, skal disse gøres opmærksomme på problemet. Hundeejere i JH bedes foregå med et godt eksempel.
Konklusion (hundeluftning)
Bestyrelsen får ok til at intensivere indsatsen med budskabet over for hundeejere, såvel i foreningen som udefrakommende, inklusive eventuel opstilling af standere med hundeposer.
2.4 Vandafledningsprojekt
Kort statusrapportering om vandafledningsprojektet ved Marianne Munch (39). COWI har udarbejdet en analyse af JH; konklusionen er, at vi skal etablere flere spulebrønde og i øvrigt fortsætte ad det spor, vi er begyndt.
De ekstraordinære opkrævninger i 2009 til vandafledningsprojektet er ikke brugt op - ultimo 2010 stod der knap en halv million kr. på kontoen. Der har været en del forsinkelse blandt andet i form af frost, men projektet fortsætter ufortrødent.
JH kommer ikke udenom, at vandafledning udgør et vedvarende problem, og der vil også fremover skulle hensættes midler til vandafledningsfase 2. Den siddende bestyrelse bestræber sig på, at det skal ske via det ordinære kontingent og rettidig omhu.
Vores hidtidige entreprenører, AL Kloak, eksisterer ikke mere; det samme gælder JH vandudvalg. Marianne Munch fortsætter - eventuelt med hjælp fra entreprenør Brian Tofte Nielsen (6) samt entreprenørerne COWI. Brian Nielsen er selv entreprenør og vil gerne påtage sig at forhandle priser og entrepriser på vegne af JH.
2.5 Andet
Erik Ankerstjerne (11): Ros til formanden Danielle for fremragende billeddokumentation af skader m.m. JH må have Danmarks bedst dokumenterede forening. Forsamlingen tilkendegav deres enighed ved applaus.
Hermed sluttede den fri debat.
3. Revideret regnskab til godkendelse
Regnskabsfører Solveig L. Jakobsen gennemgik årets regnskab.
Bestyrelsens kommentar til regnskabet v/Marianne Munch: Saldo på vandaflednings-kontoen, stor 665.051 kr., primo 2010 skyldes som før nævnt, at vandafledningsprojektet er forsinket. Bestyrelsen overvejer at skifte bank fra Nordea til Nykredit, som kan tilbyde bedre vilkår og renter. Generelt er banker ikke begejstrede for grundejerforeninger, men i og med at kontoen er i plus, er JH blevet positivt modtaget.
Bestyrelsen henviser til Nykredit Bank og Nykredit Forsikring, som vil tage godt imod beboere fra JH.
Spørgsmål til regnskabet
Jette Ankerstjerne (11): Posten ”kreditorer 105.825” – hvad er det?
Regnskabsfører: Det er regninger fra 2010, som først forfalder til betaling primo 2011. Posten er derfor hensættelser til ikkebetalte regninger vedrørende 2010.
Lene Hvas (22): Belysningspost, stor 45.081 - hvad er det?
Bestyrelsen: Posten er blandt andet udgifter til en lysbærende pullert, som gik itu. Det viste sig, at ledningerne var tæret og skulle skiftes ud. Midterhuset (77), som er koblet til pullerten, skulle derfor have udskiftet defekt elmåler, som stibelysningen ud for nr. 75 er tilknyttet. Hele stien ind til nr. 77 måtte graves op.
Ikke flere spørgsmål. Regnskabet blev godkendt.
4. Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsen har fremsendt et forslag til udskiftning af vejtræer. Der blev i 2010 til det formål nedsat en vejtræsgruppe.
4.1 Udskiftning af vejtræer v/Anne-Lise Marcussen
Vejtræsgruppen består af Anne-Lise Marcussen (75), Hanne Fehrmann (92), Rie Henningsen (56), Marianne Munch (39), Lisbeth Schwenn (57) og Lizzi Worm (101) med assistance fra Christian Lundberg (84).
JH’s stier, veje og fællesarealet er i årets løb blevet gennemgået sammen med landskabs-arkitekt Pia Stets. Det viste sig, at mange af de nuværende vejtræer (ask) er syge eller ud-gåede, flere er sågar decideret hule indvendig. Som i resten af Danmark lider de af askesyge, som er en svampesygdom, der angriber asketræer, og som ikke kan bekæmpes. Derudover er vejtræernes rødder store, og flere udgør en risiko, idet rødderne skader den under- og omkringliggende rørføring. Vedligeholdelsen har gennem årene været enten mangelfuld eller for hårdhændet, hvilket træerne nu bærer præg af. Set i bagklogskabens lys skulle der aldrig have været plantet ask, som er et skovtræ.
Efter gennemgang med Pia Stets blev forskellige havegartnere kontaktet med henblik på at få tilbud på udskiftning af henholdsvis 10 og 70 træer. Der kom fem tilbud ind, inklusive fra vores nuværende gartner: Jørgen W Pedersen, Birger Kruuse, Robert Kuby og Ganløse Planteskole samt Nordkysten (uopfordret) og Peter Jørgensen (uopfordret).
Det viste sig at være uforholdsmæssigt dyrt at vedligeholde et eller 10 træer ad gangen. Udvalget anbefaler derfor udskiftning af 70 træer på én gang med betaling over to budgetår. Hvis forsamlingen stemmer for forslaget, vil udvalget forhandle med to entreprenører for at få den bedste pris. Brian Nielsen (6) og Christian Lundberg (84)stiller sig til rådighed.
Selv om foreningen skulle vælge ikke at sætte ny beplantning, vil der under alle omstæn-digheder komme en udgift til fældning, fjernelse af rødder, rørreparation og retablering af firkanter i størrelsesordenen 300.000 kr. For en ”merudgift” på 150.000 kr. kan vi få udskiftet samtlige 70 vejtræer på én gang – det samlede beløb, cirka 450.000 kr. – kan oven i købet finansieres over to år. Det er også grunden til, at bestyrelsen anbefaler en udskiftning af samtlige træer på én gang.
Vejtræsgruppen ønsker at bevare et ensartet udtryk og beplantning og foreslår udskiftning af asketræerne med bærmispel. Bærmispel er smuk på alle fire årstider – desuden kan bærrene spises :). Udvalget foreslår en tregrenet busk/træ – det er vigtigt, den nye beplantning har en vis størrelse, da små planter er sartere og går lettere ud. Udvalget foreslår derfor bærmispel i størrelsen 150-180 cm. Vinca er valgt som bunddække, fordi det er det mest robuste og mindst vedligeholdelseskrævende. Se tidligere fremsendt notat.
Anni Kronik (122): Mener, at udvalget har gjort et godt stykke arbejde. Er dog bekymret for udskiftning af træer til busk. Dermed forsvinder JH’s indtryk af at være ”grøn” og fornemmelsen af en allé.
Anne-Lise: Det var forkert oprindelig at sætte træer med et stort rodnet. Det vil være en fejl, hvis vi gør det igen. Bestyrelsen foretrækker også træer. Derfor er valget faldet på bærmispel, som bliver 4-5 meter i højden og har et spinklere rodnet end asketræer, men som med op-stamning vil få et udtryk som et træ. Dermed bibeholdes JH’s grønne udtryk.
Flere i forsamlingen ønskede uddybende svar på især økonomi. Dirigenten opsummerede disse spørgsmål til et.
Leila Ranners (16) m.fl.: Har vi råd til det? Hvordan skal pengene skaffes?
Bestyrelse: Forslaget indgår i de fremsendte budgetter, og der er dermed taget højde for det.
Eric Bramsen (41): Bærmispel tåler vist ikke, at hunde letter ben op ad dem? Og hvad med den indledende vanding, når de lige er plantet?
Anne-Lise: Hunde udgør ingen fare for buske af den størrelse, vi får sat (150 – 180 cm). Ud-valget har undersøgt sagen, og hvert træ skal i tørkeperioder vandes med omkring 20-25 l per uge de første par år. Gartneren står for de første tre vandinger. Anne Lise foreslår ned-sættelse af vandingsgrupper, der påtager sig opgaven på skift. Kilden må kunne bruges til at få vand. Det vil blive undersøgt.
Allan Tanghøj (51): Træerne har gennem tiden skullet rodskæres og beskæres på grund af ledningsføring i både jord og luft (el). Er tidspunktet rigtigt i forhold til øvrige økonomisk krævende projekter? Hvad med træerne på midterstien?
Anne-Lise: Med midterstien menes den tværgående vej med parkerede biler. Træerne på stien ved den lille legeplads skal ikke skiftes ud.
Bestyrelse: Vi kan spare væsentligt på udgifter til rodskæring og til at udbedre et træ ad gangen ved at vælge en totaludskiftning og finansiering over to år – hvilket i øvrigt er helt unikt. Det kan lade sig gøre, fordi det er mandetimerne og maskinerne, der koster. Derfor kan det bedst betale sig at foretage en totaludskiftning på én gang, når først maskinerne er hernede.
Gert Lusty (42): Hvad med reglerne i forhold til lokalplanen og nyplantning, bliver de overholdt?
Anne-Lise: Alle regler overholdes.
Ragnhild Dissing (118): Har udvalget set træerne i virkeligheden? Det lyder voldsomt at fælde alle træer på en gang. Foreslår derfor at udskifte 10 træer i første omgang. Mener i øvrigt, at foreningen vil få et godt tilbud igen.
Anne-Lise: Ja, vi har set dem om efteråret og vinteren.
Bestyrelse: Det bliver uforholdsmæssigt dyrt at indlede med 10 træer i forhold til at tage alle 70 træer på en gang. Prisen ved 10 træer er 10.000 kr. per træ i forhold til 6.400 per træ ved en totaludskiftning. Merprisen ved at gennemføre udskiftningen med 10 træer ad gangen vil være 250.000 kr. – den kvarte million kan bruges fornuftigere til andre ting.
Anne Lise: Det bliver dyrt at lave et pilotprojekt, som omfatter jordarbejde, bortkørsel af affald, beplantning, retablering af stensætning osv. Det er som nævnt maskinerne, der koster, og når de først er hernede, kan det bedst betale sig at tage det hele på én gang. Besparelsen ved at gennemføre en totaludskiftning i forhold til 10 træer ad gangen er 36 procent – 250.000 kr.
Ragnhild Dissing (118): Det er vanskeligt ikke at koble den foreslåede kontingentforhøjelse sammen med vejtræprojektet.
Bestyrelse: Det er som sagt billigere at få fjernet alle træer en gang for alle. Billigste tilbud er 306.000 alene for at få fjernet træerne – den udgift får vi under alle omstændigheder.
Allan Tanghøj (59): Der er ingen tvivl om, at det er en fordel at foretage udskiftning af samtlige vejtræer på én gang. Foreningen står dog over for store udgifter i de kommende år. Foreslår derfor at udskyde projektet et par år. Med kontingentstigninger falder huspriserne.
Anne-Lise: Det, der giver bedst økonomi, er det samlede tilbud, og vejtræerne synger på sidste vers. Vi løser flere problemer på en gang: Rørproblemer og beplantning.
Bestyrelse: Foreningen står over for store udgifter, uanset hvad forsamlingen beslutter sig for. Vi kommer ikke uden om 300.000 kr. til at fjerne de nuværende træer. Man kan derfor sige, at vi for 150.000 kr. får 70 nye træer. Hvis der ikke bliver plantet træer, kan det også påvirke huspriserne, da JH så vil miste sit grønne udtryk, hvilket blandt andet er det, der tiltrækker købere.
Debatten fortsatte, uden at der kom nye synspunkter på bordet. Dirigenten opsummerede og bad forsamlingen om at gå til afstemning om forslaget. Der stemmes om:
Udskiftning af samtlige 70 vejtræer med beplantning af bærmispel og vinca til en pris af cirka 450.000 kr., inklusive moms, med finansiering over to år, det vil sige 225.000 kr. i 2011 og 225.000 kr. i 2012.
For
stemte: 38
Mod stemte: 12
Der var såedes klart flertal for at gennemføre projektet i indeværende år.
Konklusion
Bestyrelsens forslag om at udskifte af 70 vejtræer og beplantning af bærmispeltræ og vinca-bunddække til en samlet pris på 450.000 kr. blev vedtaget. Igangsættes i indeværende år.
Derefter var der 10 minutters strække-ben-pause.
5. Forslag fra medlemmerne
Der var indkommet tre forslag til drøftelse på generalforsamlingen. Fremsendt med møde-indkaldelse.
Anne Salzwedel (68): Tanken er at minimere udgiften til renholdelse af tagnedløbsrør og at få nogle retningslinjer (tegninger) for korrekt etablering af sandfang m.m. på egen parcel, således at arbejdet bliver foretaget korrekt, og at det ikke skader de fælles rørføringer.
Bestyrelse: Forslaget koster ingen penge, men er udelukkende et forslag om at indhente fælles tilbud for at få det billigere. En slags JH indkøbsaftale, en fælles ordning.
Jens Rasted (34): Foreslår inspektion af enkelthuse for at få en analyse af disses tilstand.
Formanden: En rigtig god idé, det følger vi op på
Lene Hvas (22): Hvem er entreprenøren, som er på tale? Har netop fået udført sandfang, og den entreprenør kan ikke anbefales.
Bestyrelse: Bestyrelsen takkede for den information og bad om entreprenørens navn, så man kan styre uden om ham. Entreprenørens navn oplyses efterfølgende til bestyrelsen.
Dirigenten bad forsamlingen om en vejledende afstemning. Der var stort flertal for at undersøge mulighederne for en aftale, der gælder JH, og udarbejdelse af dessiner for, hvordan arbejdet skal udføres.
Konklusion – forslag nr. 1 fra grundejerne
Det blev besluttet, at bestyrelsen får udarbejdet dessiner for, hvordan arbejdet kan udføres optimalt, samt får indhentet tilbud for en JH-ordning. Det er vigtigt at understrege, at det er et projekt, den enkelte parcel beslutter og betaler for. Tilbuddet indhentes udelukkende for at gøre det billigere ved at samle flere ordrer hos én entreprenør.
Ole Kjølbye (80): Husene er dyre at varme op, og isoleringen dårlig. Mange overvejer efterisolering af tagene og etablering af solfangere. Ole Kjølbye beder derfor bestyrelsen undersøge myndighedsgodkendelse af efterisolering af tage. Stiller sig til rådighed for bestyrelsen med henblik på at undersøge i forhold til myndigheder og udarbejdelse af projektbeskrivelse. Har erfaringer med at efterisolere sit sommerhus.
Christian Lundberg (84): Efterisolering af tage kan ske ved at hæve taghøjden en smule.
Ole Kjølbye (80): Efterisolering kan lade sig gøre ved at hæve taget cirka 150 mm.
Lene Hvas (22): Kan kun anbefale efterisolering - har fået foretaget hulmursisolering, efterisoleret tag og etableret energivinduer. Resultatet er, at varmeregningen er reduceret til 600 kr. per måned. Hvad med jordvarme?
Bestyrelse: Bestyrelsen vil tage kontakt til kommunen re solvarme, fjernvarme, efterisole-ringstiltag m.m., da ændringer af arkitekturen kan komme på tale, hvilket kræver en god-kendelse eller dispensation fra lokalplanen. Vedtægtsændringer til næste år kan i givet fald komme på tale. Haverne er ikke store nok til jordvarme.
Ole Kjølbye (80): Stiller sig til rådighed for at indgå i en eventuel arbejdsgruppe.
Bestyrelse: Har taget forslaget ad notam, men foreslår dog at undersøge mulighederne med kommunen, før der nedsættes en decideret arbejdsgruppe.
Mette Müller (91): Anbefaler, at der ikke ændres ved arkitekturen i JH.
Ole Kjølbye (80): Alle løsningsforslag vil naturligvis blive udarbejdet under behørig hensyn-tagen til JH’s arkitektur. Vi er her alle sammen, fordi vi sætter pris på bebyggelsen, som den er. Det skal der ikke ændres på.
Eric Bramsen (41): Vil gerne tale med Ole Kjølbye om mulighederne uden at skulle indgå i en arbejdsgruppe.
Frank Isdan (104): Har haft solfangere i to år, som fungerer rigtig godt. Vil gerne tale med Eric Bramsen og Ole Kjølbye for at drive projektet videre og eventuelt udarbejde et konkret for-slag til næste års generalforsamling.
Konklusion – forslag nr. 2 fra grundejerne
Eric Bramsen og Ole Kjølbye taler sammen uden at nedsætte en egentlig arbejdsgruppe for at udveksle erfaringer og eventuelt opsummere i en forlods projektbeskrivelse. Bestyrelsen undersøger med kommunen, hvad der skal til af godkendelser eller dispensationer, samt hvilke retningslinjer der er på området.
Elisabeth Harboe (14): Vil gerne høre, om der er interesse i et fælles tilbud på etablering af postkasser. Forslaget er affødt af den nye postkasselov, som kræver etablering af postkasser ved havelågen ud mod stien. Formålet er at opnå en god pris på fællestilbud på indkøb af postkasse og opsætning.
Anne-Lise Marcussen (75): Er der stemning for ens postkasser i JH?
Bestyrelse: Det må være op til den enkelte at beslutte, hvordan postkasser skal se ud.
Konklusion – postkasser
Der var ikke umiddelbart tilkendegivelse af fælles indkøb. Eventuelt interesserede kan dog efterfølgende kontakte Elisabeth Harboe (14).
6. Forelæggelse af budget
Solveig L. Jakobsen præsenterede budgettet, herunder nødvendigheden af hensættelse til fremtidig vedligeholdelse af fællesarealer- og faciliteter (ekstraordinære udgifter). Vinteren har været hård ved vejbelægningen, og der er opstået mange huller. De skal udbedres, dels så folk ikke kommer til skade, dels så de ikke bliver værre. En total nyasfaltering vil være dyr – i størrelsesordenen 1,5 million kr. Bestyrelsen foretrækker derfor lapning af huller.
Foreningen må se i øjnene, at udgifterne til vejvedligeholdelse ikke vil blive mindre i frem-tiden. Det må forventes, at der i løbet af en tiårig periode vil skulle nyasfalteres i hele JH. I nutidskroner vil den udgift andrage cirka 1,5 million kr.
COWI har oplyst, at der også fremover må påregnes løbende udgifter til vandafledning.
I det lys finder bestyrelsen det uansvarligt at vende det blinde øje til kommende udgifter, som ikke kan siges at være uforudsete. Bestyrelsen har derfor fremsendt to forslag til kontingent-fastsættelse på henholdsvis 1.500 og 1.800 kr.
Med kontingentet på 1.800 kr. per kvartal tages der højde for påbegyndelse af fremtidige hensættelser (opsparing) til vedligeholdelse af vej og til vandafledning. Med et kontingent på 1.500 kr. per kvartal hensættes der kun minimalt til vandafledningsprojekt og intet til asfaltering.
Jette Ankerstjerne (11): Hvad består vandafledningen af – kloakker eller vandaflednings-dræn? Retssag omkring spildevandsafledning bør gennemføres.
Bestyrelse: Vandafledningen har intet med kloakering at gøre, det handler udelukkende om bortledning af nedbørsvand og høj grundvandsstand. Foreningen fortsætter med sagen om spildevandsafledning; sagen ligger nu på advokatens bord og er til høring hos Fredensborg Kommune. Bestyrelsen er af den mening, at vi ikke skal give op uden kamp. Se advokatens brev, som blev fremsendt med indkaldelse.
Hanne Fehrmann (92): Kildevæld – i 2005 løb vandet over vejbanerne. Er det nødvendigt at reparere kildevældet efter to vintre uden problemer? Kan det ikke udskydes?
Bestyrelse: Der har ikke været to vintre uden problemer. Problemet er frostperioder, hvor veje og fortove bliver livsfarligt glatte. Vi har pligt til at forhindre vandet i at løbe ned på vejen, for at folk ikke kommer til skade på vores grund.
Hanne Fehrmann (92): Der har ikke været nogen problemer de to sidste vintre på grund af kildevæld. Det skal muligvis udbedres, men skal det være nu?
Bestyrelsen: Der har været isglatte områder neden for skrænten de forgangne vintre. Foreningen er ved lov forpligtet til at undgå disse skøjtebaner. Det skal derfor udbedres inden næste vinter.
Nr. 36: Kan vi flytte nogle af pengene til snerydning ned til vandafledning, for eksempel 75.000 af de 100.000 kr., således at posten til snerydning er på 25.000 kr.?
Bestyrelse: Det vil ikke være muligt at få foretaget snerydning for 25.000 kr. Men det er principielt en god idé.
Eric Bramsen (41): Kildevæld – er ikke enig i, at det behøver at blive udbedret. Foreslår at spare pengene og at sætte en permanent afspærring op i november måned.
Formanden: Det vil afføde problemer med kommunen, som står for snerydning af den lyserøde gangsti langs sydskrænten. Vi kan ikke afspærre gangstien, som offentligheden benytter. Og hvem skal have ansvaret for at gå over og spærre af efter en pludselig nattefrost?
Hanne Fehrmann (42): Hvor ligger grænsen for, om man stemmer om et forslag?
Dirigent: Hvis foreningen har lovmæssig pligt til vedligeholdelse, kan emnet ikke komme til afstemning.
Allan Tanghøj (59): Der bør principielt være tre budgetter til afstemning, 1.800 kr., 1.500 kr. og status quo.
Regnskabsfører: Der er udarbejdet et budget med udgangspunkt i en kvartalsvis betaling på 1.200 kr., men bestyrelsen besluttede sig for ikke at fremlægge det, da den finder det uansvarligt med alle de opgaver, der venter forude.
Anne Salzwedel (68): Kan vandet fra kildevældet ikke anvendes til noget fornuftigt, drikkevand eller toiletvand?
Jette Ankerstjerne (11): Vandet kan ikke benyttes, da det indeholder kolibakterier.
Dirigent: Spørgsmålet hører til under eventuelt.
Jette Ankerstjerne (11): Af budgettet fremgår det, er der afsættes 40.000 kr. til kildevæld – men der foreslås også hensættelser til vandafledningsetape 2. Det er, som om debatten blander de to ting sammen.
Regnskabsfører: Det er korrekt, at der både er hensættelser til kildevæld på skrænten og vandafledning, da det er to forskellige ting. Hensættelser til vandafledningsetape 2 er en udgift, der kommer inden for 5-6 år ifølge COWI. Derfor skal vi begynde hensættelser nu, så vi undgår store opkrævninger på én gang, som vi oplevede forrige år.
Niels Munk (3): Kontingent er steget voldsomt, ønsker bibeholdelse af nuværende kontingent.
Allan Tanghøj (59): Der skal ikke stemmes om budget, men om kontingent.
Dirigent: Det, der om lidt skal stemmes om, er punkt 6 og 7 tilsammen, det vil sige kontingentfastsættelse og dermed budget.
Bestyrelsen havde udsendt to forslag til kontingent, et på 1.500 per kvartal og et på 1.800 kr. per kvartal. Bestyrelsen anbefaler et kontingent på 1.800 kr. per kvartal, svarende til 600 kr. per måned.
Ole Møller Christensen (28): Foreslår et 3. forslag: bibeholdelse af nuværende kontingent.
Allan Tanghøj (59): Hvis de to kontingenter forkastes, så består det nuværende kontingent.
Dirigenten opsummerer, at der nu foreligger tre forslag til kontingent:
1) 1.800 kr. per kvartal – det mest vidtgående
2) 1.500 kr. per kvartal
3) 1.200 kr. per kvartal – bibeholdelse af nuværende kontingent
Det er de tre forslag, der stemmes om, startende med det mest vidtgående. Hvis der er flertal af ja-stemmer, bliver forslaget vedtaget; hvis der er flertal af nej-stemmer, gås der videre til næste forslag. Der er 60 stemmeberettigede til stede.
Afstemning
1.800 kr.: 18 ja-stemmer, det er tydeligt, at der er flest nej-stammer, så vi behøver ikke at tælle op. Forslaget er dermed forkastet, og der fortsættes til næste forslag.
1.500 kr.: Der er overvældende flertal for et kontingent på 1.500 kr., og det er dermed vedtaget.
1.200 kr.: Forslaget kommer ikke til afstemning, da der er flertal for 1.500 kr.
8. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Der skulle vælges tre bestyrelsesmedlemmer for to år.
Opstillet var Danielle Angelo (73), Gert Lusty (42), Lisbeth Schwenn (57). Alle tre blev genvalgt af en enig forsamling.
9. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Der skulle vælges to bestyrelsessuppleanter for henholdsvis et år og to år.
Opstillet var Lykke Forchammer (120) og Brian T. Nielsen (6). Begge blev valgt af en enig forsamling, Lykke Forchammer for to år og Brian Tofte Nielsen for et år.
10. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
Der skulle vælges to revisorer og en revisorsuppleant for et år.
Opstillet var Søren Lauritzen (50), Jeppe Høier (111) som revisorer og Allan Tanghøj (59) som revisorsuppleant. Alle tre blev valgt af en enig forsamling.
11. Eventuelt
Fra salen: Der har været fem-otte indbrud i Jellerød Have det sidste halve år. Foreslår tilmelding til Nordsjællands politis sms-ordning. Tyvene benytter typisk adgang via havedøren.
Søren Lauritzen (50): Har haft ”erfaring” med indbrud. Anbefaler ordentlige låse på døre og vinduer og lås på havelågen. Det forhindrer måske ikke tyvene, men hæmmer deres flugtvej. Opfordrer naboer til at holde øjne og ører åbne. Spørg, hvor udefrakommende skal hen, og hvad deres ærinde er. Vær opmærksom på store biler – hvad er deres adkomst til området?
Der var en debat frem og tilbage, blandt andet blev der spurgt, om det ville være interessant at lave en fælles indsats med hensyn til sikring af låse og døre.
Bestyrelsen tager kommentarerne ad notam og vil drøfte, hvad der kan gøres i fællesskabets interesse.
Margi Jacobsen (40): Har haft besøg af forsikringsselskab – tyveribeslag virker ikke. Forsikringsselskab anbefaler montering af skinner på vinduer og døre.
Erik Ankerstjerne (11): Foreslår at få taget billeder af de tyverisikringer, Søren Lauritzen og Margi har foretaget, og derefter at få dem lagt ud på hjemmesiden, så alle kan se, hvad forsikringsselskaberne anbefaler.
Summa summarum hvis tyvene vil ind, så kommer de det ifølge forsikringsselskaberne. Det, det drejer sig om, er at gøre deres flugtveje så besværlige som muligt, at holde øjne og ører åbne og at reagere, hvis der sker noget mistænkeligt (ring eller sms til politiet, noter bil og nummerplade, udseende osv.), og at stresse dem med tilstedeværelse og evt. spørgsmål.
Derefter var der ikke flere kommentarer eller spørgsmål og ikke mere på dagsordenen. Dirigenten takkede for god ro og orden, og dermed sluttede Jellerød Haves årlige generalforsamling 2011 den 16. marts kl. 22.20.
Jellerød Have Grundejerforening
Generalforsamling 2011
Jellerød Have Grundejerforening
Generalforsamling
2011